Erik Rindal Brandt
Opvaske Bladet
Er Karsten Brobjerg skyldig ?
Vi transmitterer direkte fra retten i Vemmelstrup
Vært: Journalist Andersen
Sendt tirsdag, 13 mar. 2018 - kl. 15:00
Lars Lyd: En to tre - og en to tre fire.
Lars Lyd: Så skulle det virke.
Theo Van Ecken: ok - hvor skal jeg sætte den her lampe ?
Lars Lyd: Stil den ovre i hjørnet.
Lars Lyd: Nej - kablet skal ud langs væggen Theo - ellers falder vi jo i det.
Theo Van Ecken: ok
Journalist Andersen: Er vi på ?
Redaktør Wienermalle: Lars - sender vi ?
Lars Lyd: Ja - vi kører !
Journalist Andersen: Så vil jeg byde seerne velkommen til denne ekstra nyhedsudsendelse, hvor vi sender direkte fra Vemmelstrup Ret.
Journalist Andersen: Retten skal i dag tage stilling til, om Karsten Brobjerg har begået en strafbar handling mod Lars Lyd.
Journalist Andersen: Jeg tror, der er mange af vores seere, der er spændt på at høre, hvad anklagen helt præcist går ud på.
Journalist Andersen: Det er jeg i hvert fald selv.
Journalist Andersen: Nu sker der noget, kan jeg høre.
Journalist Andersen: Det er Karsten Brobjerg, der ankommer - han er meget flot klædt på - sorte laksko, mørkeblåt jakkesæt, lyseblå skjorte og et fint rødt slips med diagonale striber.
Journalist Andersen: Bag ham ses hans kone Linda Belmonde i en fin mørk kjole og datteren Frederikke Belmonde Brobjerg.
Journalist Andersen: Den lille familie har desværre været stærkt berørt af sagen.
Journalist Andersen: Det kan vi snakke med om på Opvaske Bladet, hvor Linda ikke har mødt ind de sidste to uger.
Linda Belmonde: Vi skal sidde her Frederikke.
Lars Lyd: Theo - skift til kamera 3 - og zoom ...
Journalist Andersen: Nu ser det ud til, at dommeren vil læse anklagen op.
Dommer Holmgren: Tiltalte Karsten Brobjerg er anklaget for at have forulempet Lars Robert Diff på ukendt vis.
Dommer Holmgren: Hvordan forholder anklagede sig til anklagen ?
Karsten Brobjerg: Jeg er uskyldig og har ikke forulempet Lars.
Dommer Holmgren: Anklageren har ordet.
Anklager Bramsen: Karsten Brobjerg - vær venlig at genfortælle den tilståelse, du afgav på Vemmelstrup Kro, 25 januar 2018, kl. 10:03.
Karsten Brobjerg: Det kan jeg ikke - for det hele var en drøm, og jeg kan ikke huske drømmen.
Anklager Bramsen: Nægter du, at du for åben skærm tilstod en forbrydelse, rettet mod Lars Lyd ?
Karsten Brobjerg: Nej for jeg har efterfølgende set tv-udsendelsen, men der var altså tale om en drøm - det var ikke virkelighed.
Anklager Bramsen: Godt så lad os tale om noget andet, så håber jeg, at Deres hukommelse er bedre i dette tilfælde:
Anklager Bramsen: Er det korrekt, at De den 22. december 2017 slog Lars Lyd, så han måtte på hospitalet og syes med 13 sting ?
Karsten Brobjerg: Men det var selvforskyldt - han opførte sig meget provokerende og chikanerede både mig og min kone - det fremgår jo også af julebrunch udsendelsen.
Anklager Bramsen: Bare svar på spørgsmålet hr. Brobjerg - ja eller nej - har de slået Lars Lyd, så han skulle på hospitalet og syes med 13 sting ?
Karsten Brobjerg: Ja men ...
Anklager Bramsen: Jeg har ikke flere spørgsmål.
Dommer Holmgren: Forsvareren har ordet.
Forsvarer Lenstrup: Omgås du Lars Lyd privat ?
Karsten Brobjerg: Nej - jeg ser ham kun sjældent, og når det sker, er det kun fordi, Lars og min kone Linda er kollegaer på Opvaske Bladet.
Forsvarer Lenstrup: Har du nogen som helst erindring om at have forulempet Lars Lyd ?
Karsten Brobjerg: Nej
Forsvarer Lenstrup: Tak - jeg har ikke yderligere spørgsmål.
Dommer Holmgren: Så går vi over til vidne afhøringerne - må jeg bede Lars Robert Diff om at indfinde sig ved vidneskranken.
Dommer Holmgren: Er Lars Robert Diff til stede ?
Lars Lyd: Ja - lige et øjeblik - Theo - skift mellem kamera 1 og 2, og brug 3'eren til overblik.
Theo Van Ecken: ok - forstået
Anklager Bramsen: Fortæl os om Karsten Brobjergs overgreb på dig.
Lars Lyd: Men jeg har jo sagt, at jeg ikke kan huske noget om det.
Anklager Bramsen: Ikke her i retten - og jeg skal lige gøre opmærksom på, at det er strafbart for et vidne at fortie sandheden.
Lars Lyd: Men jeg kan altså ikke huske noget.
Anklager Bramsen: Hvornår fandt overfaldet sted ?
Lars Lyd: Det ved jeg ikke.
Dommer Holmgren: Lars - prøv at grave dybt i erindringen - ellers bliver vi nødt til at frifinde Karsten Brobjerg.
Lars Lyd: Jeg husker ingenting om Karsten og mig.
Anklager Bramsen: Jeg har ikke flere spørgsmål.
Dommer Holmgren: Og så er det forsvarets tur ...
Forsvarer Lenstrup: Jeg har ingen spørgsmål.
Dommer Holmgren: Så ændrer vi undtagelsesvis på den normale procedure og går direkte til domsafsigelsen:
Dommer Holmgren: Da ingen af de to parter i sagen har erindringer om et overgreb, frifinder jeg hermed ...
Røde Øg: Vent !
Dommer Holmgren: Hvem er De - og hvad vil De ?
Røde Øg: Jeg hedder Røde Øg og besidder en viden, der er relevant for retssagen.
Dommer Holmgren: Fortæl ...
Røde Øg: Urten Valenia - min stamme anvendte den ved særlige ler-ceremonier - jeg har den i tørret form.
Dommer Holmgren: Stamme, ler-ceremonier ? Hvad taler De om ?
Røde Øg: Vi åbnede korridorerne til den underjordiske ler-verden - og frigav de begravede ler-sjæle.
Dommer Holmgren: Må jeg bede Dem tale i et for retten forståeligt sprog !
Theo Van Ecken: Jeg tror, det Røde Øg prøver at sige er, at urten kan genskabe tabte erindringer.
Røde Øg: Tak Theo - og undskyld - jeg bliver nogen gange lidt ophidset, når jeg taler om mit folk og vores traditioner.
Dommer Holmgren: Jeg ser, og nu foreslår De, at Lars Lyd og Karsten Brobjerg indtager denne urt ...
Røde Øg: Ja det var min tanke.
Dommer Holmgren: Tilladelse givet !
Forsvarer Lenstrup: Må jeg protestere - vi kan da ikke have, at vidner og tiltalte i en retssag er påvirket af euforiserende stoffer !
Dommer Holmgren: Protest afvist - retten genoptages om syv dage !
Udsendelsen er slut
Previous
Next

© 2024 Erik Rindal Brandt
An error has occurred.

This application may no longer respond until reloaded.

Reload