Redaktionsmøde VII
En verden i forfald
Fredag, 9 feb. 2018 - kl. 14:50
Journalist Andersen:
Linda kommer ikke i dag.
Redaktør Wienermalle:
Hvordan har hun det ?
Journalist Andersen:
Ikke alt for godt - Frederikke er vist meget ulykkelig - hun vil ikke i børnehave.
Redaktør Wienermalle:
Er det rigtigt forstået, at Karsten skal blive i fængslet, indtil retssagen starter ?
Journalist Andersen:
Ja - det er i hvert fald det, jeg har hørt.
Theo Van Ecken:
Hvad lyder anklagen egentlig på ?
Journalist Andersen:
Det ved jeg faktisk ikke - jeg ved kun, at Karsten nægter sig skyldig.
Journalist Andersen:
Det nyeste i sagen er, at Lars Lyd er indkaldt som vidne.
Redaktør Wienermalle:
Andersen - kunne du ikke tage en snak med Lyd og få hans syn på det hele.
Journalist Andersen:
Jo - hvis jeg altså kan få fat på ham - han er vist holdt op med at komme på kroen.
Redaktør Wienermalle:
Årh - det er, som om hele verden er ved at bryde sammen ...
Journalist Andersen:
Ja vores situation kunne da godt være bedre.
Redaktør Wienermalle:
Det er godt, jeg stadig har mine to skribenter i behold - I gør et godt job - jeg er stolt af jer begge.
Theo Van Ecken:
Tak Ivan
Redaktør Wienermalle:
Theo - du havde et punkt på dagsordenen.
Theo Van Ecken:
Ja - Hjald Rosenbrink har ringet og spurgt, om han må skrive i hans cv, at han arbejder freelance for Opvaske Bladet.
Journalist Andersen:
Hvem er Hjald Rosenbrink ?
Theo Van Ecken:
Det var ham, der indsendte digtet.
Journalist Andersen:
Nå ja
Redaktør Wienermalle:
Nej, det kan der vel ikke ske noget ved - måske kunne vi invitere ham her ud en gang ved lejlighed og snakke lidt om et evt. samarbejde.
Journalist Andersen:
Ja det var da en mulighed.
Redaktør Wienermalle:
Nå tiden løber - jeg bliver nødt til at gå nu - Theo er du ked af at tage receptionen igen i dag ?
Theo Van Ecken:
Nej - det er fint.
Redaktør Wienermalle:
Der er en termokande med kaffe i køkkenet og der er tebreve i skuffen.
Journalist Andersen:
Tak Ivan - vi klarer os.
© 2024 Erik Rindal Brandt