Erik Rindal Brandt
Opvaske Bladet
Lindas kamera IV
Karsten besøger Vemmelstrup Kro - han skal have talt ud med Lars Lyd
Mugabe-cam: Linda Belmonde
Tændte torsdag, 25 jan. 2018 - kl. 10:00
Karsten Brobjerg: Så har jeg tændt kameraet.
Karsten Brobjerg: Jeg hedder Karsten Brobjerg og er Lindas mand.
Karsten Brobjerg: Jeg er netop gået ind på Vemmelstrup Kro.
Karsten Brobjerg: Formålet med dette kro-besøg er at få talt ud med Lars Lyd.
Karsten Brobjerg: Jeg har lovet Linda at gøre det, men har udskudt det utallige gange - har ikke kunnet tage mig sammen - det er mærkeligt, for jeg plejer at være ret handlekraftig.
Karsten Brobjerg: Men den slags må ikke påvirke familielivet.
Karsten Brobjerg: Nu skal tavlen vaskes ren - fortid er fortid - sket er sket.
Karsten Brobjerg: Nu kommer bartenderen.
Henning Ravn: Davs
Karsten Brobjerg: Jeg skulle tale med Lars Lyd - er han her ?
Henning Ravn: Han er ikke kommet endnu, men han plejer at dukke op ved 11-tiden.
Karsten Brobjerg: Godt så venter jeg her ...
Henning Ravn: Vil du have noget at drikke, mens du venter ?
Karsten Brobjerg: En danskvand vil være fin.
Henning Ravn: En danskvand - så gerne.
Karsten Brobjerg: Hvad sker der ?
Henning Ravn: Er der noget galt ?
Karsten Brobjerg: Hvor er jeg ?
Henning Ravn: Bente kom lige.
Henning Ravn: Han er helt forstenet.
Karsten Brobjerg: Jeg ser Lars Lyd på en blomstrende eng - dansende i solens varme skin.
Karsten Brobjerg: Jeg er løven fra buret - lurende, snigende, på rov.
Bente Ribs: Han taler i vildelse.
Karsten Brobjerg: Jeg Karsten Brobjerg er en dæmon - jeg lusker rundt om Lars - skjult af det høje græs.
Karsten Brobjerg: Jeg studerer ham - åh så fri, så lys, så let på tå.
Karsten Brobjerg: Jeg hidkalder skyerne - sorte og tunge - snart gule og svovlagtige - lukker de sig om Lars, der langsomt kvæles, henfalder, udslettes.
Karsten Brobjerg: Jeg svæver over Lars som ørnen - ser ham danse forgæves ...
Bente Ribs: Der er da et eller andet helt galt her.
Henning Ravn: Ja - jeg ringer til politiet - tag lige hans kamera.
Mugabe-cam slukkede torsdag, 25 jan. 2018 - kl. 10:05
Previous
Next

© 2024 Erik Rindal Brandt
An error has occurred.

This application may no longer respond until reloaded.

Reload