Erik Rindal Brandt
Opvaske Bladet
Redaktionsmøde VI
angående Lars Lyds fravær
Referat: Linda Belmonde
Onsdag, 13 dec. 2017 - kl. 10:52
Journalist Andersen: Hvad med mødereferatet - nu er der jo ingen mikrofon ?
Linda Belmonde: Jeg optager det på min bærbare.
Redaktør Wienermalle: Ja jeg har jo indkaldt til dette møde, fordi Lars Lyd har været fraværende i en længere periode.
Redaktør Wienermalle: Han er simpelthen blevet væk - ingen sygemelding - ingen besked - ingenting.
Redaktør Wienermalle: Jeg har forsøgt at kontakte ham adskillige gange, men han svarer ikke - er der nogen i denne forsamling, der ved, hvor han opholder sig ?
Theo Van Ecken: Bor han ikke hos hende den kraftige ?
Journalist Andersen: Irena ? nej det er da længe siden.
Linda Belmonde: Kvita sagde, hun så Lars nede ved kroen - tror det var fredag formiddag - kan han være begyndt at drikke ?
Theo Van Ecken: Hvem er Kvita ?
Linda Belmonde: Hun arbejder nede i sprogcenteret - det var hende jeg havde til dansk, da jeg kom her til landet.
Redaktør Wienermalle: Andersen - du er den, der kender Lars bedst - har du en ide om, hvad der er galt med ham ?
Journalist Andersen: Ja han gik i klassen over mig i Vemmelstrup Skole.
Theo Van Ecken: Hvordan var han dengang ?
Journalist Andersen: Egentlig en fin fyr, men meget stille - ikke en der gjorde sig særlig bemærket.
Journalist Andersen: Jeg ved, han var meget interesseret i elektronik og lignende - jeg tror, han brugte det meste af sin tid på dens slags ting.
Journalist Andersen: Da han var færdig med skolen, var han vist indblandet i noget kriminalitet, han var vist lidt ude i torvene på det tidspunkt.
Journalist Andersen: Hans redning blev, så vidt jeg har forstået, et praktik ophold hos Vemmelstrup Elektronik.
Linda Belmonde: Hvordan var hans familie ?
Journalist Andersen: En stor søskende flok, de fleste var hans halvsøskende, tror de var 9 børn ialt.
Journalist Andersen: Faren var vist lidt af en trist skæbne, døde så vidt jeg ved som narkoman i en ung alder.
Journalist Andersen: Moren var kogekone - hun lavede en god men fed mad, især flæskesteg, medister og den slags, var hun kendt for.
Journalist Andersen: Hun spiste vist også godt af det selv ...
Redaktør Wienermalle: Er det Vinnie Diff ?
Journalist Andersen: Ja det var hende - hun døde for et par år siden.
Redaktør Wienermalle: Jamen hende kan jeg da godt huske Andersen - vi kaldte hende Marie med kastanjerne.
Journalist Andersen: Jo ?
Redaktør Wienermalle: Nå - vi skal have fundet en løsning - en mulighed vil jo være at annoncere efter en ny tekniker ?
Theo Van Ecken: Tror altså det bliver meget svært at finde en med de nødvendige kompetencer - vores udstyr er jo af ældre data og ikke i bedste forfatning.
Journalist Andersen: Der er jeg enig med Theo, og Lars dukker vel op på et tidspunkt.
Redaktør Wienermalle: Godt så må vi indtil videre sende via vores mugabe-cams, de går jo direkte på nettet og uden om alt teknikken.
Linda Belmonde: Jeg er bare ikke så vild med dem - synes billedet virker koldt på en eller anden måde.
Journalist Andersen: Det har jeg nu ikke lagt mærke til - og vi bliver jo nødt til at følge med tiden.
Redaktør Wienermalle: Jamen det var det hele for i dag - lad os komme i omdrejninger !
Journalist Andersen: Husk der er familie julebrunch 21 dec, Røde Øg er også inviteret.
Linda Belmonde: Transmitterer vi ?
Redaktør Wienermalle: Naturligvis kære Linda - det manglede da bare !
Previous
Next

© 2024 Erik Rindal Brandt
An error has occurred.

This application may no longer respond until reloaded.

Reload