Andersens kamera II
Tur i mosen
Mugabe-cam: Journalist Andersen
Tændte
lørdag, 30 sep. 2017 - kl. 09:00
Indgangen til Vemmelstrup Mose kl. 09:07
Journalist Andersen:
Nå du er her allerede.
Theo Van Ecken:
Ja - jeg tror kun, det tog ti minutter at cykle herned.
Theo Van Ecken:
Men det er temmelig koldt !
Journalist Andersen:
Jeans, skjorte, læderjakke og flade sneakers er måske heller ikke ligefrem den ideelle påklædning til en mose tur Theo.
Theo Van Ecken:
Det går nok.
Journalist Andersen:
Som spejderfører ved jeg jo, hvor vigtig den rigtige påklædning er !
Theo Van Ecken:
Ja det gør du sikkert.
Journalist Andersen:
Har du set, at jeg har monteret Mugabe-kameraet i pandebåndet ?
Theo Van Ecken:
Ja det er smart - er det tændt ?
Journalist Andersen:
Ja det kører.
Theo Van Ecken:
ok
Journalist Andersen:
Men vi må hellere se at komme af sted - rødt væsen søges !
Vemmelstrup Mose kl. 09:12
Theo Van Ecken:
Tågen er godt nok tæt !
Journalist Andersen:
Ja - det er ikke langt, man kan se.
Theo Van Ecken:
Jeg synes egentlig, det virker lidt uhyggeligt.
Journalist Andersen:
Ja måske - lidt ...
Vemmelstrup Mose kl. 09:19
Theo Van Ecken:
Hvordan går det med tvillingerne ?
Journalist Andersen:
De stortrives, de har lige haft fødselsdag - hele klassen var på besøg - det var en stor succes !
Journalist Andersen:
Hvad med dig Theo - skal du aldrig have børn ?
Theo Van Ecken:
Det ved jeg ikke - jeg er jo alene så ...
Journalist Andersen:
Tingene kan jo ændre sig Theo !
Theo Van Ecken:
Ja - det kan de vel ...
Vemmelstrup Mose kl. 09:20
Theo Van Ecken:
Alvin
Journalist Andersen:
Ja
Theo Van Ecken:
Det med Vera - jeg har aldrig turde spørge, men hvad var det egentlig, der skete ?
Journalist Andersen:
... Ja ... Vera var taget til klosteret i Dunsted for at købe nogle frø, men hun kom aldrig tilbage, hun ... forsvandt bare ... hun ... nej undskyld ...
Theo Van Ecken:
Det er mig, der undskylder Alvin - jeg skulle ikke have spurgt ...
Journalist Andersen:
Det gør ikke noget Theo - af en eller anden grund skulle Vera tages fra os - jeg tror, der er en mening med alt her i livet.
Vemmelstrup Mose kl. 09:31
Theo Van Ecken:
Er du sikker på, det her er den rigtige vej ?
Journalist Andersen:
Det mener jeg da.
Theo Van Ecken:
Måske skulle vi gå tilbage ?
Journalist Andersen:
Tror altså det er den rigtige sti, vi burde snart være nede ved søen.
Vemmelstrup Mose kl. 09:40
Journalist Andersen:
Her er altså temmelig sumpet her.
Theo Van Ecken:
Jeg synes, vi skal vende om.
Journalist Andersen:
Måske kan vi komme over til de buske der ...
Theo Van Ecken:
Kan altså ikke lide det her.
Vemmelstrup Mose kl. 09:43
Journalist Andersen:
Theo - min fod - jeg kan ikke få den fri.
Theo Van Ecken:
Her - tag min hånd.
Journalist Andersen:
Theo - jeg synker dybere i ...
Theo Van Ecken:
Jeg prøver - nej det går ikke.
Journalist Andersen:
Ring efter hjælp Theo !
Theo Van Ecken:
Jeg har ikke min mobil med.
Journalist Andersen:
Så tag min - den ligger i rygsækken.
Theo Van Ecken:
Hvor ?
Journalist Andersen:
I den yderste lomme - skynd dig Theo !
Theo Van Ecken:
Jeg har den.
Theo Van Ecken:
Jeg ringer 112 ...
Journalist Andersen:
Kom nu ... skynd dig !
Theo Van Ecken:
Der er ingen forbindelse ...
Journalist Andersen:
Theo - min mund - jeg kan ikke få luft ...
Theo Van Ecken:
Der er ingen forbindelse ... jeg kan ikke få forbindelse !
Journalist Andersen:
Thhhh... thh ...
Theo Van Ecken:
Alvin ! NEJ !
Mugabe-cam slukkede lørdag, 30 sep. 2017 - kl. 09:44
© 2024 Erik Rindal Brandt