Nyhederne
Live fra studie 1
Sendt
fredag, 8 sep. 2017 - kl. 19:30
Linda Belmonde:
Godaften og velkommen til vores første nyhedsudsendelse !
Linda Belmonde:
Der er natten til fredag vokset palmer op ved Vemmelstrup Brugs - vi har vores reporter Journalist Andersen på stedet - Journalist Andersen - hvordan er situationen lige nu ?
Journalist Andersen:
Hej Linda - ja situationen kan bedst beskrives med ordet kaos - som I kan se, er hele parkeringspladsen omdannet til en tæt skov af palmer - og så myldrer det med eksotiske fugle, der flyver rundt mellem stammerne for at finde redemateriale.
Journalist Andersen:
Vivian Madsen - du er brugsbestyrer her i Vemmelstrup Brugs - fortæl os hvordan du har oplevet det hele.
Vivian Madsen:
Jo jeg var tidligt oppe, fordi jeg skulle have noget surdej op af fryseren, og så kiggede jeg ud af vinduet og opdagede palmeskoven.
Journalist Andersen:
Det må have været noget af et chok ?
Vivian Madsen:
Ja det var det også, men man må jo tage det sure med det søde, det er i hvert fald sådan jeg er opdraget.
Journalist Andersen:
Jo ...
Linda Belmonde:
Vemmelstrup Brugs har jo været udsat for en del tyverier i de seneste uger, hvor tyvene er gået efter en speciel slags suppeterninger - kan der være en forbindelse mellem tyverierne af suppeterninger og palmerne ?
Journalist Andersen:
Det er for tidligt at sige endnu, men det er en af de teorier som politiet efterforsker.
Linda Belmonde:
Tak for det Journa ...
Vivian Madsen:
Jeg har lige fået en ny væv - kunne du tænke dig at se den ?
Journalist Andersen:
... men vi er jo midt i en udsendelse ... jeg ...
Redaktør Wienermalle:
Du får grønt lys herfra Journalist Andersen !
Journalist Andersen:
Jamen ...
Vivian Madsen:
Det er denne vej min herre !
Udsendelsen er slut
© 2024 Erik Rindal Brandt